Podcasts
Lyt med og hør andres historier
Her kan du lytte til podcasts produceret af SundhedsTV.
“I denne omgang af ‘Ramt af livet’ sætter vi fokus på HIV – en virussygdom, der brød ud i 80’erne og skabte frygt, fordi det var en ukendt sygdom, som kunne udvikle sig dødeligt. Men som resultat af de behandlingsmuligheder, som eksisterer i dag, er det ikke længere en sygdom, man dør af men en kronisk sygdom, man lever med.”
I dette afsnit møder vi Wilson, som blev født med HIV i Uganda i 1992. Allerede som 2-årig udviklede han AIDS, og lægerne tvivlede på, at han ville overleve længe. Men Wilsons moster nægtede at give op og bragte ham til Danmark i håb om bedre behandling. Trods svære år begyndte Wilson langsomt at kæmpe sig tilbage til livet. Fordi sygdommen er så stigmatiseret i Uganda, blev sandheden om hans HIV holdt skjult for ham af familien. Først som 12-årig opdager han ved et tilfælde, hvad han fejler – en opdagelse, der fører til en periode præget af frygt og ensomhed. I dag har Wilson et helt anderledes forhold til sin sygdom og arbejder for at nedbryde de fordomme, der stadig omgiver HIV.
Podcasten er produceret af SundhedsTV
Afsnitet er sponsoreret af Gilead Sciences.
