Hiv og særlig udsat for Corona
Der er ikke noget, der tyder på, at mennesker, der lever med hiv, er mere udsatte for corona-smitte end andre. Men ældre og hiv-poitive, der også har andre diagnoser, kan være særligt udsatte.
Da udviklingen går meget hurtigt lige nu, opfordrer Hiv-Danmark til at følge myndighedernes anbefalinger.Du kan se anvisningerne og de nyeste opdateringer her: www.coronasmitte.dk
Forskere undersøger vaccines effekt på hiv-positive
Er hiv-positive ligeså godt beskyttede som alle andre, når de bliver vaccinerede mod Covid-19?
Det har en gruppe forskere sat sig for at undersøge. Et hold af professorer og overlæger i Region Hovedstaden er i gang med at finde ud af, hvordan blandt andet hiv-positive reagerer på vaccinen sammenlignet med andre.
Hiv-positive er blot én ud af flere såkaldte risikogrupper med diagnoser, der påvirker immunforsvaret. Derfor er forskerne lige nu igang med at søge hiv-positive deltagere til at være med i deres videnskabelige forskningsprojekt. Deltagerne vil få taget blodprøver på Rigshospitalet syv gange over 26 måneder – den første gang er umiddelbart efter den første vaccination.
Deltagerne kommer ikke foran i vaccinekøen. Du kan tilmelde dig studiet fra før første vaccination og helt frem til anden vaccination. Du kan læse mere her: Forskere undersøger vaccines effekt på hiv.